Påske i Grønland

6 dage ved Ilulissat

Rejs ud i påskedagene og få ladet batterierne op på en helt særlig måde på denne forkælelsesrejse, hvor du kan opleve hundeslædekørsel og kæmpe isbjerge. Dette er en oplevelsesrig påsketur til Ilulissat, hvor du kan nyde din påske i fred og ro eller hygge med vennerne over en skøn påskefrokost.

På denne rejse flyver vi dig fra København til isfjeldenes hovedstad, Ilulissat, hvor de store indtryk og oplevelserne findes lige uden for døren. Men oplevelserne findes ikke kun under åben himmel. Du skal bo på Hotel Arctic, som har en skøn beliggenhed med en betagende udsigt over isfjordsmundingen giver dig og mulighed for forkælelse af ganen i hotellets restaurant.

Ilulissat er Grønlands tredje største by med omkring 4.500 indbyggere og cirka halvt så mange slædehunde. Du hører hundenes glammen flere gange om dagen, hvilket er med til at skabe den specielle, nordgrønlandske stemning.

Igloo Lodge

Ud over vores mange spændende udflugter, tilbyder vi også en overnatning i Igloo Lodge, hvor igloerne meget belejligt er bygget lige ved siden af en dejlig opvarmet hytte. Hvis du vælger en overnatning i Igloo Lodge, kommer udflugterne til at ligge i en lidt anden rækkefølge, som bliver beskrevet i din endelige rejseplan.

Udflugter

I forbindelse med denne rejse tilbyder vi mange forskellige udflugter, der bliver gennemført med vores lokale partnere. De fleste udflugter har et deltagerminimum for at blive gennemført. For at sikre så få aflysninger som muligt, lægger vi derfor udflugterne på bestemte dage i løbet af rejsen. I dagsprogrammerne nedenfor kan du læse mere om udflugterne. Dagsprogrammerne er ikke skåret i sten. Det kan godt være, der rykkes rundt på et par udflugter alt efter vejr og vind, men vi bestræber os på at gennemføre hele programmet i løbet af rejsen. Vi vil helt klart anbefale, at du bestiller udflugterne sammen med din tur, så du undgår, at der senere hen er udsolgt. Nogle af udflugterne er meget populære, men kan kun sælges i begrænset antal. Skulle en udflugt mod forventning ikke blive gennemført, får du naturligvis pengene tilbage.

Se vores længere påsketur.

Dagsprogram

Dag 1 Fly fra København til Ilulissat, kulturhistorisk byrundtur (tilkøb)

Vi flyver vi København til Ilulissat. Allerede fra flyet bliver du budt velkommen til isfjeldenes hovedstad ved synet af de flydende isfjelde omkring Ilulissat. I Ilulissat bliver du herefter kørt fra lufthavnen til Hotel Arctic.

Rejseprogram

Du har fuld frihed på din rejse til at indrette dagene efter dit eget ønske. I følgende dagsprogram kan du finde inspiration til, hvilke aktiviteter, du kan fylde dagene med og på denne rejse er der mulighed for at tilkøbe en række udflugter.

I dag får du mulighed for at starte eventyret med en guidet byrundtur i Ilulissat. Du vil her blive bekendt med byen, og guiden kan udpege de steder, som du senere kan udforske på egen hånd.

Kulturhistorisk byrundtur (tilkøb)

Vores guidede byvandring er en rigtigt god måde at høre om Ilulissat og Grønlands historie, for guiden giver dig et overblik over områdets historie og kultur. Vi går også forbi byens museum, der har til huse i det hus, hvor vores verdensberømte polarforsker Knud Rasmussen voksede op og senere drog ud fra på sine store slædeture. Derudover oplever vi byens travle havn, kolonitidens gamle, smukke træbygninger og den næsten 250 år gamle Zion Kirke. Og så skal vi selvfølgelig også forbi Brættet, det lokale kød- og råvaremarked!

På hele turen fortæller guiden dig om byens historie, Grønlands kultur og livet i dag, nu hvor du er 300 kilometer nord for Polarcirklen.

Om aftenen bydes på en dejlig velkomstmiddag i hotellets skønne restaurant (drikkevarer er ikke inkluderet).

Beate Ulich
Dag 2 På egen hånd eller vandretur til den forladte boplads Sermermiut og eventuelt hundebesøg (tilkøb)

I dag er der mulighed for flere udflugter.

Vandretur til Ilulissat Isfjord og den forladte boplads Sermermiut (tilkøb)

Ilulissats smukke isfjelde danner kulissen for den gamle boplads Sermermiut, halvanden kilometer syd for byen. Gennem 4.000 år har der boet forskellige inuitkulturer på bopladsen. Du kommer til at høre mere specifikt om de tidligere inuits liv og skikke før europæernes ankomst. Der er en god tryghed i at have en guide med på tur de første gange, man skal vandre i det grønlandske fjeld, om end vi bliver hjulpet herude i Sermermiut, da vi går på gangbro for ikke at slide på naturen i dette UNESCO Verdensarvsområde.

Vi holder kaffe/te pause ved “Kællingekløften,” som blev danmarkskendt pga. TV-serien Borgen, sæson 4, der blandt andet handlede om Ilulissat. Her nyder vi en smuk udsigt over isfjorden, før vi vandrer tilbage igen.

Du kan også komme ud at hilse på nogle slædehunde.

Mød Grønlands ikoniske slædehunde – en arktisk kulturarv i levende live (tilkøb)

Tag med på en nærværende og lærerig udflugt, hvor du kommer tættere på en af Grønlands mest ikoniske figurer: slædehunden. Under kyndig vejledning af vores lokale guide dykker vi ned i hundens historie, dens kulturelle betydning og dens liv i dag – midt i en moderne verden og et klima i forandring.

I Grønland har slædehunden været en uundværlig følgesvend i generationer. På denne tur får du indblik i, hvordan disse stærke og hårdføre dyr har formet livet i Arktis – fra jagt og transport til deres rolle i nutidens lokalsamfund. Vores guide deler levende fortællinger og fakta, som bringer historien til live og giver dig en dybere forståelse af den særlige relation mellem menneske og hund i Grønland.

Turen foregår i et område, hvor hundene trives i deres naturlige omgivelser. Du ser, hvordan deres kraftige pels beskytter dem mod kulden, og hvorfor de ikke egner sig som kæledyr i stuen, men lever bedst under åben himmel.

Når forholdene tillader det – og med ejerens godkendelse – har du mulighed for at komme helt tæt på udvalgte hunde. Her kan du mærke deres personlighed og se deres individuelle træk, men altid med respekt for både din og hundenes sikkerhed.

Undervejs ser vi også nærmere på det specialudstyr, der bruges i forbindelse med hundeslædekørsel. Fra seler til slæder, hvert element har sin funktion og historie, som vi sætter i kontekst med både fortid og nutid.

Denne udflugt er oplagt for familier og nysgerrige sjæle i alle aldre, der ønsker en ægte, grønlandsk oplevelse, hvor kultur, natur og viden går hånd i pote. Det er en oplevelse, man bærer med sig – længe efter sneen er smeltet.

Vigtigt at vide: Af hensyn til både gæsternes og hundenes sikkerhed må man kun nærme sig hundene efter aftale med ejeren.

Per Arild Struksnes
Dag 3 Ilulissat på egen hånd eller overnatning i Igloo Lodge (tilkøb)

Dagen er til egen rådighed.

Der er også en helt unik mulighed for at opleve naturen udenfor byen.

Overnatning i Igloo Lodge (tilkøb)

I dag kan du opleve en rigtig iglo, hvor du skal overnatte og afsted på nogle unikke udflugter. Du mister ikke nogen af de andre udflugter beskrevet i dagsprogrammet, men i visse tilfælde kommer du afsted på et andet tidspunkt for at få kabalen til at gå op.

Vores datterselskab World of Greenland, der har stor succes med deres sommerlodges ved den kælvende Eqi Gletsjer og i den smukke bygd Ilimanaq, tilbyder nu også en vinterlodge i iglo-form. Du kommer ud i det vidunderlige vinterlandskab, hvor nordlyset forhåbentlig danser på himlen om aftenen. Herude blandt fjeldene kommer du til at overnatte i en iglo (dog også med mulighed for også at gå ind i en opvarmet hytte). Igloo Lodge består af fem rummelige igloer, som hver har plads til to personer. Der er redt op med rensdyrskind og varme vintersoveposer. Der er også stearinlys på sengebordet, hvilket gør, at temperaturen ligger omkring frysepunktet inde i hytten. Det står i stærk kontrast til de ned til minus 20 grader C udenfor. Hytten ved lodgen er det sted, hvor vi spiser vores måltider. I træhytten er der også tørkloset.

Selve turen til Igloo Lodge er også spændende. Du bliver kørt i pistemaskine i omkring en times tid ind i Ilulissats bagland med fantastisk udsigt undervejs. Så står den på kaffe og frokost, eftermiddagskaffe og kage, aftensmad og efterfølgende hygge, aftenkaffe fulgt af udkig efter nordlys, overnatning i iglo, morgenmad og endelig med pistemaskinen tilbage til civilisationen dagen efter.

Walking among Giants (tilkøb)

Walking amongst Giants er en spektakulær snescootertur, der om eftermiddagen tager gæsterne dybt ind i Ilulissats vinterlandskab. Turen starter ved Igloo Lodge, hvorfra I kører to og to på snescooter ud i baglandet mod Aattartoq. Efter cirka 45 minutters kørsel når I frem til Aattartoq og den tilfrosne fjord Sikuiuitsoq. Her rejser fastfrosne isbjerge sig direkte op af den metertykke havis i dramatiske formationer af blå og skinnende hvid. Det er her, du virkelig forstår turens navn: I bevæger jer bogstaveligt talt blandt Grønlands giganter.
Området er samtidig et aktivt fangst- og fiskeområde. Små hytter giver ly for kulden, mens hundeslæder og slædehunde hviler på isen i nærheden. Efter ankomsten parkeres snescooterne, og der er god tid til at gå ud på havisen mellem isbjergene og opleve den arktiske natur helt tæt på. Undervejs fortæller guiden også om livet som fanger og fisker i det moderne Grønland, før turen går tilbage til Igloo Lodge.

NB: Hvis du har købt ophold og hundeslædetur i Igloo Lodge, kører du i morgen på hundeslæde ved Igloo Lodge i stedet for inde ved byen. Det er en større slæde, så her er i tre på slæden i stedet for to.

Paravision
Dag 4 På egen hånd eller hundeslædetur (del af udflugtspakken). Påskemiddag.

I dag har du dagen på egen hånd, medmindre du har købt udflugtspakken.

Du kan også overveje at prøve en rigtig grønlandsk udflugt!

1½-times Hundeslædetur (tilkøb)

Hundeslæden er et af de mest kendte ikoner for Grønland og en tusind år lang tradition for inuit. Ikke mange befordringsmidler har klaret en så lang periode uden ændring i udseende og teknologi: en flok glade hunde i seler bundet til en simpelt konstrueret slæde i træ. Oplevelsen kan ikke forklares – den skal prøves.
Oftest foregår denne tur i fladt terræn på en slette, der ligger nær Ilulissat. Udover kusken er I to deltagere på hver af slæderne, så har du booket alene, kommer du måske til at dele slæde med en anden person, så I er to om at dele oplevelsen. Alle hunde er forskellige, så er du ude med familie og venner, kan vi af samme grund ikke garantere, at I følges ad på hele turen. Denne tur er ikke god til dig, hvis du har nakke- eller rygproblemer eller hvis du er immobil. Deltagere skal være 12 år og ældre.

Påskemiddag

Det er Påskelørdag i dag, og det fejrer vi med en 5-retters menu i hotellets restaurant (eksklusive drikkevarer). Det bliver en herlig aften!

World of Greenland
Dag 5 Oplevelser i byen eller sejltur på Isfjorden (tilkøb) eller helikoptertur (tilkøb)

I dag kan du nyde selve Ilulissat by – eller måske tage med på en sejltur!

Sejlads blandt isfjelde (tilkøb)

Næsten alle besøgende i Ilulissat vælger at prøve denne sejltur mellem isfjelde mindst én gang. Hvert døgn strømmer der mere end 40 millioner ton is fra Ilulissat Isbræ ud i isfjorden. Resultatet er enorme isfjelde, der kan blive flere hundrede meter på hver led og strække sig over 100 meter op over havets overflade.

Ved Isfjordens munding strander disse kæmper, og her har vi mulighed for at sejle blandt dem. En utrolig naturoplevelse du ikke må snyde dig selv for, når du besøger Ilulissat.

Du kan også se det hele fra oven.

Helikoptertur (tilkøb)

Denne helikoptertur er den eneste måde at komme helt ind i kernen af UNESCOs verdensarvsområdet ved Ilulissat. Hverken både eller vandrere kan komme tæt på den enorme gletsjer i bunden af fjorden.

Kangia Sermeq er den mest produktive gletsjer på den nordlige halvkugle, og den spytter ufattelige mængder is af sig hver dag. Gletsjeren er over en kilometer tyk og syv kilometer bred. At se disse enorme mængder is og de enorme naturkræfter er enestående.

Helikopteren flyver ud fra Ilulissat Lufthavn, og så bevæger du dig så lavt som sikkerheden og lovene tillader hen over bjerge, søer, floder og Isfjorden. Det er skønt at flyve så lavt, får så får vi virkelig set isen! Herefter kommer vi til et bjerg ved Indlandsisens kant. Her har vi omkring en halv time her til at nyde synet.

På tilbagevejen flyver vi hen over gletsjerfronten og følger Isfjorden de 70 kilometer tilbage til byen. De største isbjerge strander på morænekanten lige før byen, hvilket giver en fantastisk afslutning på vores rejse.

Anders Peter Amsnæs
Dag 6 Hjemrejse og ankomst i København

Du starter din morgen med en god morgenmad. Efter nogle vidunderlige dage her 300 kilometer nord for Polarcirklen flyver vi tilbage til København. Fra flyet får du et sidste syn af de enorme isfjelde i Ilulissat Isfjord.

Rebecca Gustafsson - Visit Greenland

Hoteller på rejsen

Hotel Arctic
Restauranten på hotel Arctic - Fotograf: Hotel Arctic
Hotel Arctic

Hotel Arctic

Grønlands mest berømte hotel er Hotel Arctic i Ilulissat. Det ligger med en fantastisk udsigt over Ilulissat by, Ilulissat Isfjord og Diskobugten. Hotel Arctic er verdens nordligste 4-stjernede hotel, og oven i dette byder hotellet på et 5-stjernet konferencecenter. Hotellet ligger lidt udenfor byen ca. 15 minutters gang fra centrum (ca. 1,5 kilometer fra det centrale kryds) med en fremragende udsigt over Diskobugten.

Hotellet har to rigtig gode restauranter, og den store terrasse uden for restauranten er det perfekte sted til at nyde et glas vin, mens du ser midnatssolen lægge sit gyldne skær over isbjergene ved Ilulissat Isfjord.

Bemærk, at hotellet tilbyder lufthavnstransfers, men ikke transfers herudover i forbindelse med udflugter og lignende.

Hotel Arctic
Mittarfimmut Aqq. B-1128
3952 Ilulissat

Udflugter (tilkøb)

Mads Pihl - Visit Greenland
Aninngaaq R. Carlsen - Visit Greenland
Henrik Møller Nielsen - Visit Greenland
Christina Lundbye
Aninngaaq R. Carlsen - Visit Greenland

Byrundtur (Ilulissat)

Pris fra: 300,- DKK

Start dine oplevelser med at få en dybere forståelse af Grønlands kultur og historie, der giver alle andre oplevelser i Grønland mere perspektiv.

Ilulissat blev grundlagt i 1741 og er i dag Grønlands tredje største by med over 4.500 indbyggere. På denne byvandring fortæller guiden om byens historie, om den grønlandske kultur og om det moderne liv 300 kilometer nord for Polarcirklen. Vi besøger undervejs fiskerne på havnen, sælgerne på „Brættet“ og passerer Knud Rasmussens fødehjem og den gamle trækirke, Zionskirken.

  • MIN. DELTAGERE: 4 personer
  • VARIGHED: 2 timer

Vi anbefaler, at du bestiller udflugten samtidig med din rejsebestilling, for bestiller du senere, risikerer du, at den er udsolgt. Læs mere om udflugter i dagsprogrammerne ovenfor.

 

Ivar Eythorsson - Visit Greenland
CAroline Ellis Friis
Jan Lindahl
Asa Steiners - Visit Greenland
Anders Peter Amsnæs

Sermermiut Hike (Ilulissat)

Pris fra: 375,- DKK

De smukke isfjelde ved Ilulissat Isfjord danner kulissen for den gamle boplads Sermermiut, halvanden kilometer syd for byen. Gennem 4.000 år boede de forskellige inuitkulturer på bopladsen, og i dag kan man endnu se mange rester, der vidner om deres tilstedeværelse.

Du kan se ruiner fra tiden, hvor inuit boede her, og går du til enden af gangbroen, kommer du også til Kællingekløften, der blev så kendt efter 4. sæson af ”Borgen,” der for en stor del foregik i Ilulissat.

  • MIN. DELTAGERE: 4 personer
  • VARIGHED: 2 timer

Vi anbefaler, at du bestiller udflugten samtidig med din rejsebestilling, for bestiller du senere, risikerer du, at den er udsolgt. Læs mere om udflugter i dagsprogrammerne ovenfor.

Mads Pihl - Visit Greenland
Jobbe Pilgaard - Visit Greenland
Carmen Huter - Visit Greenland
Aninngaaq R. Carlsen - Visit Greenland

Meet'n'Greet den grønlandske slædehund (Ilulissat)

Pris fra: 300,- DKK

Under et besøg hos et hundehold fortæller en lokal person om historien bag den arktiske slædehund. Der vises udstyr til hundeslædekørsel, og det demonstreres, hvordan det anvendes. Samtidig deles personlige historier og erfaringer fra livet med de arktiske hunde.

Det vil være muligt at møde nogle af hundene, og da der er en stor flok, vil der være mange glade hunde klar til at hilse på gæsterne. Guiden vil naturligvis vise, hvilke hunde der er rolige og egnede til kontakt, og vil være til stede under hele besøget. Af sikkerhedshensyn er det vigtigt, at gæsterne følger anvisningerne nøje.

  • MIN. DELTAGERE: 2 personer
  • VARIGHED: 1 time
Aninngaaq R. Carlsen - Visit Greenland
Jette Schwartz
Stian Klo - Visit Greenland
Anders Peter Amsnæs
Beate Ulich
Aninngaaq R. Carlsen - Visit Greenland
Jesper Kunuk Egede

Isfjordssejlads (Ilulissat)

Pris fra: 695,- DKK

Oplev de imponerende isfjelde i Ilulissat badet i midnatssolens unikke lys. På denne populære sejltur bevæger vi os ud i Isfjorden, hvor enorme isbjerge – skabt af Ilulissat Isbræ – driver og strander ved fjordens munding.

Her får du mulighed for at sejle tæt mellem de majestætiske ismasser og opleve deres størrelse og skønhed på nært hold. Husk varmt tøj, da det kan være køligt ude på vandet – selv om sommeren.

  • MIN. DELTAGERE: 4 eller 6 personer
  • VARIGHED: 2,5 timer

Vi anbefaler, at du bestiller udflugten samtidig med din rejsebestilling, for bestiller du senere, risikerer du, at den er udsolgt. Læs mere om udflugter i dagsprogrammerne ovenfor.

Mads Pihl - Visit Greenland
Ellen Fjellanger Schmidt
Aninngaaq R. Carlsen - Visit Greenland
Mads Pihl - Visit Greenland

Hundeslædetur, 1,5 time (Ilulissat)

Pris fra: 1745,- DKK

Oplev autentisk hundeslædekørsel i Ilulissals bagland og se, hvordan kusken arbejder med sine slædehunde. Turen giver et indblik i den arktiske rejsetradition og byder på en spændende slædetur på den lokale rute “Jorden Rundt”, med udsigt over det smukke vinterlandskab.

Efter turen hjælper vi med at bringe hundene tilbage til deres pladser og belønner dem med klap og kram. Husk varmt tøj og støvler – vi tilbyder også låneudstyr, hvis det er nødvendigt.

  • MIN. DELTAGERE: 1 person
  • VARIGHED: 1,5 time

Vi anbefaler, at du bestiller udflugten samtidig med din rejsebestilling, for bestiller du senere, risikerer du, at den er udsolgt. Læs mere om udflugter i dagsprogrammerne ovenfor.

Rob Whitworth
Peter Yan
Paravision
Lisa Burns
Paravision

Igloo Lodge (inkl. transport)

Sæson 2027: 20. januar – 15. april.

Tag med til Igloo Lodge, hvor du kommer ud i det vidunderlige vinterlandskab, hvor nordlyset forhåbentlig danser på himlen om aftenen. Herude blandt fjeldene kommer du til at overnatte i en iglo (dog også med mulighed for også at gå ind i en opvarmet hytte). Igloo Lodge består af fem rummelige igloer, som hver har plads til to personer. Der er redt op med rensdyrskind og varme vintersoveposer. Den behagelige og rummelige hytte ved lodgen er det sted, hvor vi spiser vores måltider. Læs mere i dagsprogrammerne.

NB: Hvis du har købt en overnatning i Igloo Lodge og også vil prøve en hundeslædetur, kører du på hundeslæde ved Igloo Lodge i stedet for inde ved byen. Det er en større slæde, så her er I tre på slæden i stedet for to. Udflugten “Walking Among Giants” kan kun købes, hvis du har købt en overnatning i Igloo Lodge.

NB: Hvis du er interesseret i en overnatning i Igloo Lodge, bedes du kontakte os pr. mail eller telefon, så vi kan undersøge, om der er plads på det tidspunkt, du skal afsted.

Pris

  • Pris pr. voksen: DKK 4.170
  • Enkelt-iglo: DKK 7. 335
  • Pris pr. barn (2-11år): DK4.170

NB: Vi gør opmærksom på, at Igloo Lodge ikke kan købes i bookingforløbet. Ønsker du at booke, så skriv til os i kommentarfeltet i bookingforløbets trin 2. Du er også velkommen til at kontakte os på mail eller telefon.

  • MIN. DELTAGERE: 1 person
  • VARIGHED: 25 timer

Vi anbefaler, at du bestiller udflugten samtidig med din rejsebestilling, for bestiller du senere, risikerer du, at den er udsolgt. Læs mere om udflugter i dagsprogrammerne ovenfor.

Natasha Amar
Peter Yan
Peter Yan
Paravision

Walking among Giants (Igloo Lodge)

Pris: DKK 1.450

En guidet snescootertur i det storslåede vinterlandskab. Oplev den frosne sidefjord og gå blandt fastfrosne isbjerge.

Turen inkluderer

  • Snescooterkørsel
  • Vandring

Godt at vide
Gæster skal være mindst 12 år. Unge under 18 år skal ledsages af en voksen. Førere af snescootere skal kunne fremvise gyldigt kørekort. Der udleveres varm dragt og støvler, men du skal selv medbringe varme handsker og hue.

Vi anbefaler, at du bestiller udflugten samtidig med din rejsebestilling, for bestiller du senere, risikerer du, at den er udsolgt.

  • MIN. DELTAGERE: 1 person
  • VARIGHED: 2,5 timer

NB: Denne udflugt kan kun bookes, hvis du har booket et ophold i Igloo Lodge. Vi gør opmærksom på, at udflugten ikke kan købes i bookingforløbet. Ønsker du at booke, så skriv til os i kommentarfeltet i bookingforløbets trin 2. Du er også velkommen til at kontakte os på mail eller telefon.

Mantas Hesthaven - Visit Greenland
World of Greenland
Thomas Eltorp
Greenland Travel

Hundeslædetur (Igloo Lodge)

Pris: DKK 1.995

Kør med grønlandske slædehunde gennem det arktiske vinterlandskab – en klassisk oplevelse i Grønland. I er tre personer på slæden.

Godt at vide
Alle deltagere skal være mindst 8 år. Varigheden er ca. 1,5 time, men kan variere afhængigt af føre, snemængde og hundenes dagsform. Selvom ruten er forholdsvis flad, kan der forekomme mindre bump undervejs. Har du problemer med ryg eller nakke, bør du vælge en anden tur.

Vi anbefaler, at du bestiller udflugten samtidig med din rejsebestilling, for bestiller du senere, risikerer du, at den er udsolgt. Læs mere om udflugter i dagsprogrammerne ovenfor.

  • MIN. DELTAGERE: 1 person
  • VARIGHED: 1,5 time

NB: Denne udflugt kan kun bookes, hvis du har booket et ophold i Igloo Lodge. Vi gør opmærksom på, at udflugten ikke kan købes i bookingforløbet. Ønsker du at booke, så skriv til os i kommentarfeltet i bookingforløbets trin 2. Du er også velkommen til at kontakte os på mail eller telefon.

Vi anbefaler, at du bestiller udflugten samtidig med din rejsebestilling, for bestiller du senere, risikerer du, at den er udsolgt. Læs mere om udflugter i dagsprogrammerne ovenfor.

Lloyd Horgan - Vertical Magazine
Keld Ravn
Keld Ravn
Keld Ravn
Keld Ravn
Keld Ravn

Helikoptertur - Kangia Classic (Ilulissat)

Pris: DKK 4.495 pr. person (1. april – 31. december, 2026)

2027: Vi har ikke flytider og priser for 2027 endnu. Ønsker du at booke, så skriv til os i kommentarfeltet i bookingforløbets trin 2, så kontakter vi dig, når udflugten er klar til salg.

Ilulissat Isfjord og Kangia-gletsjeren er i fokus på denne 1½ times helikoptertur, der flyver dig lige ind i hjertet af UNESCO Verdensarvsområdet. Du kan hverken med båd eller til fods komme så tæt på den enorme gletsjer – og så ser du ovenikøbet det hele fra oven!

Helikopteren letter fra Ilulissat Lufthavn og flyver så lavt, som sikkerhed og love tillader, over bjerge, søer, floder og Isfjorden, indtil vi når et bjerg ved gletsjerens kant. Her har vi ca. en halv time til at nyde udsigten. Derefter flyver vi over gletsjerfronten og følger Isfjorden 70 kilometer på vores vej tilbage.

Minimumsantal

Minimumantallet af passagerer afhænger af den helikoptertype, der anvendes i perioden. Vi kan ikke altid forudsige, hvilken type helikopter det er – det afhænger af tilgængeligheden på tidspunktet for flyvningen. Minimumantallet er tre passagerer ved en lille helikopter, mens det er seks passagerer ved en større helikopter.

Bestilling

Vi gør opmærksom på at udflugten ikke kan købes i booking-forløbet. Ønsker du helikopterturen, skal du skrive til os i kommentarfeltet på trin 2, når du booker. Du er også velkommen til at kontakte os på mail eller telefon.

Vi anbefaler, at du bestiller udflugten samtidig med din rejsebestilling, for bestiller du senere, risikerer du, at den er udsolgt. Læs mere om udflugter i dagsprogrammerne ovenfor.

Flytider
Udrejse fra København til Ilulissat kl. 9.45
Returrejse Ilulissat til København med ankomst kl. 21.00

Venligst bemærk at flyselskabet kan ændre afgangstiderne.

Baggage
20 kilo indvejet bagage og 8 kilo håndbagage er inkluderet
(max. mål på håndbagage: 55 x 40 x 23 cm).

Bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere
Denne rejse er desværre ikke egnet for bevægelseshæmmede og kørestolsbrugere. Greenland Travels sværhedsgrader på udflugterne er udarbejdet ift. Rejsende, der ikke er bevægelseshæmmede. På den rejsendes anmodning står vi naturligvis til gerne rådighed med oplysninger om rejsens egnethed under hensyn til den rejsendes behov. Bemærk, at hvis du som bevægelseshæmmet vælger denne rejse på baggrund af en samtale med Greenland Travel, er det på eget ansvar, da vi ikke har medicinsk kompetence til rådgivning.

Påske i Grønland

6 dage ved Ilulissat

Tag på en smuk påskeferie i Ilulissat. Oplev alt det, som Nordgrønland har at byde på: Hundeslæde, isbjerge, vandreture og smukke sejlture.

IsbjergeHundeslædeInuitkultur
Fra
13.775 DKK
pr. person i dobbeltværelse
6 dage  | 5 nætter
Marts
Afrejse fra København
Rejseid 2255

Greenland Travel A/S er rejsearrangøren for turen, mens Air Greenland udelukkende fungerer som formidler. Det betyder, at al fremtidig kontakt vedrørende rejsen vil ske direkte med Greenland Travel, som også er ansvarlig for de praktiske arrangementer af din rejse.

Hvornår vil du gerne rejse?

  • Afrejse
  • Varighed
  • Pris pr. person i dobbeltværelse

Henter afgange

Foto: michael_20191994

Har du brug for hjælp?

Du er altid velkommen til at kontakte os hvis du har spørgsmål til din rejse eller brug for råd og vejledning.

Du kan også ringe på telefon:  +45 3313 1011